arkitektur & Moderne kunst


Arkitektur og Moderne Kunst bevæger sig sammen i både teori og praksis. Har du lyst til at dykke ned i - eller styrke din kunstneriske skaben og udvikling, i et stærkt fællesskab midt i København, så er denne linje lige noget for dig.

I den workshopbaserede undervisning, bliver du stillet spændende kunstneriske og arkitektoniske opgaver. På linjen arbejder vi med teknikker og praktiske opgaver - Vi stifter blandt andet bekendtskab med byrum, bygningskunst og design, maleri, materialer, perspektivtegning, lys og skygge – alt sammen med fokus på æstetik, kultur, historie og samfund og på at finde sin egen motivverden.

Blikket ud

Vi henter inspiration fra vores omgivelser – i det gamle historiske - og det moderne arkitektoniske København, der omgiver Johan Borups Højskole, det smukke Barchmannske palæ vi bor i.

Vi tager på udstillinger, museer og gallerier og søger inspiration og kigger på hvad der rør sig i kunstverdenen.

I efteråret 2016 besøgte eleverne bl.a.:

Statens Museum for Kunst
Galleri Bo Bjerregaard - udstillingen ’Svanesang’ af Tal R & Mamma Andersson
V1 Gallery
Kunstner Jeppe Hein – i Berlin
Glyptoteket
Studiobesøg hos Anika Lori
Kunstakademiet

Udstillinger

Eleverne holder af og til ferniseringer efter afsluttede projekter, og to gange i løbet af semesteret holder hele skolen udstilling, hvor eleverne udstiller deres arbejder.

Tidligere opgaver: 

‘An end is a new beginning’ Skulptur workshop v. Anika Lori
Camera Obscura
Croquis - slip stregen løs
Satellit 1:1
Johan Borups Kollegium


KOT optagelsesprøve til KADK Arkitektskolen & Arkitektskolen Aarhus

I den periode hvor hjemmeopgaven for 2017 bliver offentliggjort, vil vi koncentrere os om at løse Arkitektur opgaven. Fra idé til dokumentation af din proces. Så har du ambitioner om at søge ind på en af arkitekt skolerne, kan du bruge opgaven som ansøgning, ellers giver opgaven dig også en dybere indsigt i arkitekturfaget.

 

Skolens kunstværksted er åbent til 22 hver dag, hvor man kan arbejde videre med sine projekter, eller starte andre projekter.  

 

UNDERVISERE

Du kommer til at møde en række spændende gæsteundervisere og foredragsholdere. Den daglige undervisning står Dicki Lahka og Anika Lori for.

ANIKA LORI
Dansk/italiensk billedkunstner repræsenteret af V1-Gallery i København. Har arbejdet som assistent for John Kørner og Tal R. 2000-2005 og siden udstillet i både ind- og udland.
Underviser desuden i det selvopfundne fag "My Own Boss" som er et slags ud -af-huset studievejlednings fag, hvor eleverne kommer ud og besøger spændende personligheder der har skabt deres egen vej.
Sideløbende med kunsten og undervisning på skolen, spiller hun som DJ og er skribent og                                                                                            medstifter af SEMI FEMI bloggen.
 

DICKI LAKHA

Dicki er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Hun har arbejdet med både film, teater og arkitektur.

Hun arbejder derfor indenfor en bred kunstnerisk forståelse af arkitektur og er ikke bange for at arbejde på tværs af kunstarter.

Hun arbejder som arkitekt for kunstner Malene Landgreen med stedsspecifikke udsmykninger og udstillinger.

Har tidligere arbejdet på Den Norske Opera som kostumedesigner og assisteret scenograf Christian Friedländer på adskillige forestillinger siden 2010 i ind- og udland.

Sideløbende er hun den ene halvdel af kunstduoen The Tower Prophets.

Opvokset i Søborg lige uden for København med en tibetansk far og en dansk mor. 

Anbefaler: Arkitekter Tadao Ando & Luigi Manini, film af Alejandro Jodorowsky & Jaques Tati, det københavnske pladeselskab Escho, Teater Volksbühne i Berlin, Superkilen, Esrom Kroen, Landbohøjskolens Have, kaffe og LP’er.