DAVID RAMIREZ GOMEZ

Tyfonbrevet

Tyfonbrevet

David Ramirez Gomez er født i Colombia og uddannet i kunst fra University of Antioquia. I 2008 blev han gift med sin danske kæreste, og i dag bor de sammen i Aarhus.

– I starten vidste jeg intet overhovedet om Nordeuropa og Danmark, og jeg rendte bare rundt og var fascineret af alting – vejret blandt andet, den kolde regn, der sjasker dig direkte i ansigtet! Jeg forestillede mig ikke rigtigt, at det var her, jeg skulle bo. Men efterhånden kommer der jo nogle krav om danskundervisning og så videre. Det har fyldt meget, men det har også været en inspiration for mig. Jeg kan se, at det er noget, der påvirker mange folk i Danmark. Mens jeg søgte om permanent opholdstilladelse fik jeg et brev fra politiet, og det gjorde mig vanvittigt nervøs. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle have brev fra politiet. Når man er i sådan en ansøgningsproces er det et stort pres, og det påvirker både mig og min kone og hendes familie – tanken om, at jeg pludselig ikke kan bo her. Jeg fik det virkelig dårligt over det brev, men det viste sig at være en bekræftelse på, at de havde modtaget min ansøgning, og en besked om, at der ville gå min. 16 måneder, før jeg fik svar. Senere lavede jeg så 'Tyfonbrevet', en stor konvolut med en ”storm" i, der symboliserede den oplevelse.

David har tidligt haft migration inde på livet. Han fortæller at hans far var blandt de mange colombianere, der i 1990erne jagtede The American Dream. Faderen tog en bus illegalt gennem Mexico til USA, hvor han efterfølgende arbejdede i mange år. – Jeg har altid forestillet mig, at han rejste i en rød bus, jeg ved ikke hvorfor. Nedenfor ses værket 'Inrejse': En rød bus fuld af skæbner – baseret på interviews David har lavet med flygtninge og migranter fra en sprogskole i Aarhus. Han forestiller sig at hans far rejste gennem Mexico ligesom manden i bagagerummet.
 

David er repræsenteret på Galerie 55Bellechasse i Paris

www.davidramirez.dk