Professor Bad Trip på Borups Højskole

  • Borups Højskole

Athelas Sinfonietta Copenhagen åbner sin jubilæumssæson med en koncert, hvor vi sætter danske Pelle Gudmundsen-Holmgreen sammen med italienske Fausto Romitelli. 

Pelle Gudmundsen-Holmgreen er mere populær end nogensinde, men der er sjældent mulighed for at opleve hans tidlige værker, som ellers på mange måder er let tilgængelige i kraft af deres humor og direkte udtryk. Visse af hans værker fra 60´erne har meget tilfælles med den tids strømninger i billedkunsten og litteraturen, der også inddrog elementer fra dagliglivet og trivialkunsten. Om et af de værker Athelas præsenterer har komponisten selv sagt, at "Det musikalske materiale er noget skidt, men det bliver fyrsteligt behandlet!"

Den, desværre alt for tidligt afdøde, italienske komponist Fausto Romitelli, inddrager 30-40 år senere, i en grad der kan minde om Pelle Gudmundsen-Holmgreen, sin tids populærmusiks klange i en fascinerende musik. Begge komponister har det direkte appellerende udtryk overfor lytteren til fælles. Det er ny musik, der vil i direkte kontakt med lytterne.

Program:
Pelle Gudmundsen - Holmgreen: Repriser (1965), Re-repriser (1967), Traffic (1993)
Fausto Romitelli: Professor Bad Trip Lesson I-III (1998-2002)

Koncertintroduktion kl. 19.00 ved Ved Jesper Lützhøft og Pette Gudmundsen-Holmgreen

Billetter
Facebook-event
Athelas' hjemmeside