Radio: Musik & Ord - Mød Benedikte Granvig

Johan Borups Højskole sætter hen over efteråret fokus på radiomediet, som må siges at have fået sin renæssance! 

Denne torsdag kan du møde Benedikte Granvig som er radioproducer og bruger de fleste af sine vågne timer på at fortælle om musik. 

"Musik har altid fyldt meget i mit liv. På et tidspunkt blev kærligheden til musik suppleret med kærlighed til radiomediet og lyd: lyden af stemmer, af grus og af gadelarm. Da jeg hørte et garvet radiomenneske sammenligne det, at producere en radiomontage med at komponere musik, gav det hele mening." 

Denne aften vil du høre guldklumper fra alverdens gode musikpodcasts og høre om tankerne bag hvordan man bedst muligt kobler ord og musik sammen. 

Benedikte Granvig har en MA i radio fra Goldsmiths College, London. Hun er vært på P2, freelanceproducer til P1 og medlem af Københavns Radiobiograf. Derudover producerer hun podcasten Selvskrevet, som handler om dansk musik og bl.a. har afsnit om Minds of 99, Den Sorte Skole og Katinka.

Du kan læse mere om Selvskrevet her: http://selvskrevetpodcast.dk/ 

Arrangementet er gratis, tilmeld dig på facebook eventet: 
https://www.facebook.com/events/1274842485899172/ 

Hold øje med Borups Højskoles facebookside for kommende radio arrangementer! facebook.com/borupshojskole