Back to All Events

KONCERT: KAAE//BATZ//THAULOW: ”Every Person Has A Face”

KAAE//BATZ//THAULOW ”Every Person Has A Face”

Komponisterne Kaspar Kaae og Brian Batz er gået sammen med videokunstner og dokumentarist Martin Thaulow i et audiovisuelt samarbejde. Med afsæt i de mennesker som er nødsaget til at flygte, arbejder de på et kunstnerisk plan ud fra den anskuelse, at alle mennesker har et ansigt og en historie som er værd at fortælle. Denne aften kan du opleve det rum de sammen skaber, i den audiovisuelle liveperformance ’Every Person Has A Face’, hvor billeder, lyd og historier smelter sammen til en smuk og rørende oplevelse.

Brian Batz (Sleep Party People) og Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People m.fl.) har gennem de sidste mange år lavet musik til spillefilm, TV serier og dokumentarfilm i både ind og udland, med ros for deres unikke lyd og de flotte kompositioner, som karakteriserer dem. De har altid haft lyst til at få filmmusikken ud i virkeligheden - i arbejdet med at få denne vision ført ud i livet, er de gået sammen med Martin Thaulow fra Good People. Martin Thaulow har gennem halvandet år fulgt og portrætteret flygtninge og deres liv rundt om i Europa, samt indsamlet videomateriale fra blandt andet det hærgede Syrien. Hans mange timers video, billeder og vigtigst af alt historier, fortælles gennem lyd og billeder i denne performance. Martin arbejder i øvrigt på en portrætbog med flygtninge, en dokumentar og har startet webportalen www.refugee.today

KAAE//BATZ//THAULOW spillede sidste år på SPOT Festivalen som en del af SPOT filmfestival - en stor oplevelse for dem og de mennesker, som fyldte musikhusets lille sal. En rørende, melankolsk og stille stemning, der gav musikerne en følelse af, at de havde gjort noget større end blot at spille en koncert. Musikken som sprog kan nemlig åbne op for nogle skjulte kamre i os, som måske ikke altid er så modtagelige for dele af virkeligheden. 

De ønsker med Every Person Has A Face at skildre den voksende masse af mennesker, som hver dag bliver nødt til at flygte. En masse som for os bliver mere og mere uhåndgribelig.

I februar 2017 optræder de igen i Århus på Aros Kunstmuseum, samt til denne ekstraopsætning i den smukke sal på Johan Borups Højskole i København.

Dørene åbner kl. 19:00
oncerten starter kl. 20:00

(Der kan betales med Mobilepay eller kontant i baren)

Billetpris: 50,- + gebyr (billetter købes på billetto.dk) Smere på facebook eventet HER