Godmorgen, CPH:DOX! Morgensang


CPH:DOX og Politiken Live inviterer til morgensamlinger på
Johan Borups Højskole hver morgen fra 09:00 til 09:45 i dagene
20. til 24. marts.

En dokumentarfilmfestival samler et væld af forskellige personligheder, originaler og kunstnere fra hele verden. Hver morgen præsenterer en af dem sin historie på den smukke gamle højskole midt i København.
Start din dag med morgensang og mød blandt andre den tidligere britiske diplomat Carne Ross, som forlod diplomatiet efter at have vidnet om det manglende grundlag for invasionen af Irak, lægen Dr. Erik Erichsen, som fandt et hospitals-paradis langt fra Skandinaviens bureaukrati i Etiopien og den britiske klimaaktivist Mark Lynas, som gik fra at protestere mod gmoproducerede fødevarer til at se dem som redningen på klodens fødevaremangel.

20.-24. marts kl. 09:00 til 09:45

Mandag 20/3: Mød Musya Kisilu (KE) fra filmen Thank You for the Rain
Tirsdag 21/3: Mød Mark Lynas (UK) fra filmen Food Evolution
Onsdag 22/3: Mød Carne Ross (UK) fra filmen Accidental Anarchist
Torsdag 23/3: Mød Erik Erichsen (SE) fra filmen The Rebel Surgeon 
Fredag 24/3: TBA

Johan Borups Højskole,
Frederiksholms kanal 24, København K

Gratis entré