Johan Borups Højskole
Back to All Events

BE-TON

Kom og nyd lyd og kunstperformances til BE-TON. En eftermiddag hvor du kan opleve en række koncerter af vidt forskellige kunstnere der alle arbejder med lyd og kunst på hver deres måde. 

Vi skaber en intim atmosfære med bl.a. dreamy visuals, cinematiske Twin Peaks-stemninger, eksperimenterende live vokal, abstrakte lydlandskaber, oversættelse fra lys/skygge til lyd og meget mere. 

Du har mulighed for at få en snak med kunstnerne i pauserne. 

Desuden har to af kunstnerne ugen forinden haft Johan Borups Arkitektur & Kunst elever på lydkunst workshop, hvilket du også får mulighed for at opleve resultatet af.

Vi glæder os til at skabe en magisk eftermiddag med jer.

Arrangementet er gratis
——————————————————-
——————————————————-

OPTRÆDENDE KUNSTNERE: 

Sanne Dasseville, kendt fra det eksperimenterende og genre-free ensemble, Kvindebandet, og debutererende under eget navn med soloalbummet “Sanne Dasseville” (13 april, 2018), præsenterer en håndfuld sorgfulde kærlighedssange svøbt i keyboard suspense, valium disco, mystic-pop og percussion grooves. 

Musikken er for fans af cinematiske Twin Peaks-stemninger og alt godt fra MTV-perioden i 80’er og 90’erne. Til dette solo-show bliver Dasseville akkompagneret af dreamy visuals, lavet af Line Rolf.

Orchid Domain er et solo-projekt for Kristoffer Raasted, der indgår som vokalist i samarbejde med forskellige producere. Det vokale udtryk er eksperimenterende, og arbejder live både med og uden tekst. I forskellige konstellationer undersøges krydsfeltet mellem pop-musik og lydkunst, med afstikkere til ambient og drone, noise, disco, soul & house. For tiden arbejder Kristoffer hen mod sin debut-udgivelse sammen med producer Simon Brinck (Tonefald Studio). Projektet er tænkt som præsentabel i kunstinstitutionen såvel som på en mere kommerciel platform.

Andreas Stoubye Johansen har mange års erfaring i arbejdet med lyd og er den stolte opfinder af Magnetaren og Magneturn. Andreas’ optrædener bærer ofte præg af et særligt fokus på abstrakte lydlandskaber og strukturerede rytmiske mønstre.

Screaming Lights er et projekt der oversætter lys/skygge til lyd. Med forskellige objekter i rotation skabes sekvenser af lysbilleder.
Lyscensorer forbundet til en modular synthesizer bliver brugt til at modificere lyden.

Sune Lysdal (1985)Det Jyske kunstakademi. Sune arbejder med udgangspunkt i støj i vores bevidsthed og feltet mellem lyd, billed,
videnskab og kunst.

Ragnhild May (f. 1988) er kunstner og arbejder i feltet mellem visuel kunst og musik i medier som performance, installation og skulptur. Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Bard College (NY), har hun performet og udstillet på blandt andet Issue Project Room (NY), SuperDeluxe (JP) og Statens Museum for Kunst. Ragnhild May har modtaget legater og præmieringer fra bl.a. Statens Kunstfond og Dansk Komponist Forening. Lige nu aktuel på SPOR Festival for Ny Musik og senere i 2018, vises hendes første soloudstilling på Die Raum (Berlin).

Earlier Event: April 18
ÅBENT HUS | Café Sluk Forårsedition
Later Event: April 23
Generalforsamling