Johan Borups Højskole
Back to All Events

OSLO Sinfonietta (N) // KLANG festival 2018

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og Skandinaviens næststørste, internationale festival for samtidsmusik, og fra den 29. maj til 8. juni 2018 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.

Dansk, norsk, svensk og tysk musik på programmet hos et af de stærkeste ny musik-ensembler i Norden: Oslo Sinfonietta.

Nyeste værk på programmet er Bestes Eisregen, inspireret af det meteorologiske fænomen, der har givet det titlen, og som på dansk hedder isslag. Iskold regn bliver til is i det øjeblik det rammer den frosne jord og skaber ødelæggelser i natur og for mennesker og maskiner.

COM unTime af Destremau blev komponeret i 2015 til Ensemble Recherche, og er for ensemble og elektronik. I begyndelsen eksisterer to lydverdner sideløbende – den fylder mere end den anden, men i små vinduer antydes en verden af dansende, jazzet musik, at der er forskellige perspektiver.

Tjøgersens væk Travelling Light II er dansende, fuldt af lækre lyde, der gentages. Elegant og finurligt på den ene side, gådefuldt og uhyggeligt på den anden. Anden del af koncerten er maskinel.

Thomas Agerfeldt Olesens power-værk Tonkraftwerk med næsten 20 år på bagen er et monstrum af et musikstykke, med skævt overskud skrumpler dette tonekraftværk afsted på uforudsigelig vis.

Program:
Ansgar Beste: Eisregen (2016/2017) UROPFØRELSE
Loïc Destremau: COM unTime (2015)
Kristine Tjøgersen: Travelling Light II (2015)
Thomas Agerfeldt Olesen: Tonkraftwerk (1999)

Billetter kan købes via billetlink.

Siden 2009 har KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival været en fast bastion i dansk kulturliv. Det er her, den danske og internationale musikscene mødes med publikum og hinanden omkring det nyeste inden for ny kompositionsmusik og kunstmusik. 
Den 29. maj skydes KLANG 2018 i gang, og over 11 dage kan publikum opleve mere end 40 koncerter og arrangementer i bl.a. Tivolis Koncertsal, DR Koncerthuset, Den Sorte Diamant, Cinemateket og KoncertKirken.