fbpx

FOTOGRAFI

Valgfag

DET FOTOGRAFISKE LABORATORIUM

Fotografi stammer fra det græske ord “at skrive med lys” (ΦΩΣ – ΓΡΑΦΙΣ).

Faget er kunstnerisk og undersøger aktivt motiv, subjektivitet og historiefortælling gennem arbejde med digital og analogt fotografi. Med en sansende nysgerrighed vil vi til fods, til vands og på cykel bevæge sig rundt i verdens rum. Disse ture vil danne ramme om et visuelt feltstudie; et studie båret af et ydre og et indre blik over for os selv og den aktive kunstneriske og menneskelige udveksling med vores omgivelser, som faget ønsker eleverne skal tage del i.

En tværfaglig perspektivering og inddragelse af specifikke arbejdsområder i form af Litteratur og Arkæologi vil også blive introduceret i klassen og vækkes til live i praksis hos eleverne på ekskursioner, når vi indsamler materiale til bearbejdelse og belysning i klassens laboratorium.

Ved det aktive møde med motivet skabes autenticiteten – den unikke begivenhed. Lokationen vi møder er den samme, oplevelsen altid forskellig. Klassens fælles undersøgelse vil ved fagets afslutning kunne danne grundlag for en publikation.

"Med en sansende nysgerrighed vil vi til fods, til vands og på cykel bevæge sig rundt i verdens rum."

underviser

Albert Grøndahl er uddannet billedkunstner med en BA fra FAMU i Prag, Ecole Nationale Supérieure de Photographie i Arles og en MFA ved Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen. Ved siden af sin kunstneriske praksis driver han udstillingsstedet og tidsskriftet Magasin Lotus på Frederiksberg, samt filmklubben Blå Time ved Kunsthal Charlottenborg.

albert grøndahl nye rejsende Johan Borups Højskole
Albert Grøndahl