Højskolekurser

Det, der gør Borups Højskole til noget helt specielt er:
-    at vi er en skandinavisk højskole
-    at vi ligger lige i hjertet af storbyen
-    at eleverne bor ude i byen.

Det er tre kendetegn, der markant adskiller os fra andre højskoler.

Vi har derudover valgt, ikke at have specielle faglinier på vores skole, men at lade vores elever vælge individuelt blandt den store vifte af forskellige fag, som vi tilbyder. Det tror vi er den bedste måde at imødekomme de enkelte elevers specielle ønsker og behov.

Højskolernes rolle er vigtigere end nogensinde. Det er her unge mennesker får mulighed for at afklare deres forhold til deres fremtid, og her de henter inspiration og styrke til at gennemføre de mål de sætter sig, hvad enten det drejer sig om personlig udvikling eller om fremtidig uddannelse og karriere.

Det ved alle, der har været på højskole – og det står også temmeligt klart for de mest fremsynede politikere, personer placeret i uddannelsessystemet og folk fra erhvervslivet.

Og så er det en fantastisk oplevelse at gå på højskole. Tænk dig, at du i et halvt år får muligheden for at beskæftige dig med lige præcis det du har allermest lyst til. Det er en enestående chance, som du ikke må lade gå fra dig!