Design

På Borups Højskole fokuserer vi primært på grafisk design. Vi etablerer et arbejdsfællesskab der ligner noget fra den virkelige verden. Her kommer du til at designe og arbejde med visuelle identiteter, til at kreere smukke plakater, til at skabe dit eget bomærke og meget, meget mere.

Du bliver udfordret på din kreativitet, du kommer i berøring med det skønne i at arbejde alene, og i det overraskende givende ved at arbejde i team. Du lærer måske at 1+1 er mere end 2 ...

Arbejdet foregår både ved computeren, ved skitseblokken og ved det store fællesbord.

Du vil få stort udbytte af fagene hvad enten du er nybegynder eller nørd.