Grafisk Design 

 

Tid til at være kreativ ! Her skal vi designe, udvikle, snakke, skitsere, fortælle, præsentere og træde ad ukendte visuelle stier. Kurset er en skøn blanding af arbejdet ved computeren og arbejdet ved idé- og skitseblokken. 

Det vigtigste vi fokuserer på, er at tænke kreativt og at idégenerere. Det kommer til at foregå både individuelt, i grupper og hele holdet samlet.

Kurset giver deltagere et indblik i de virkemidler, de teknikker og de computerprogrammer, som indgår i udarbejdelse af grafiske materialer. 

Vi kommer også til at drage ud i den virkelige verden, fx besøge Danmarks Design Center, Kunstindustrimuseets relevante udstillinger eller uddannelser med fokus på design.