Filmmusik – Lyddesign
Musikken er filmens underbevidsthed. Herfra fodres vores følelser med informationer og stemninger, som gør filmoplevelsen til en totaloplevelse.
Hvad er det for et musikalsk stof, der enten får os til at skælve af angst eller bryde hulkende sammen opløst i tårer. Hvad er det for et håndværk der ligger bag, og hvordan er sammenspillet med filmens andre virkemidler.
Og så skal vi studere lyddesignernes hemmeligheder, når vi trykker den af på surroundanlæget i skolens superbiograf.
