Next Step
På forårssemestrene udbyder Borups Højskole et brag af et kursusforløb på 22 uger. Du bliver udfordret inden for visuel kommunikation. Du får forståelse for kommunikation, billedmedier, typografi, layout, komposition, form, farve, materialer og medier. Du får oplæring i at bruge de grafiske programmer. Du lærer at researche, idéudvikle og analysere. Og du får tunet din idérigdom og forfinet dine metoder til at omsætte idéer til et visuelt udtryk.
Fagområderne er tegning, grafisk design, visuel identitet og strategisk kommunikation, illustration, foto, film og musikvideo. Hvis du har ambitioner om at søge optagelse på uddannelser med visuel kommunikation (Skolen for Visuel Kommunikation, Danmarks Designskole, Designskolen Koldiing), så er Next Step en oplagt mulighed. Her får du testet dine potentialer og dine passioner, så du kommer en afklaring nærmere.
Læs mere om Next Step her på siden
PS: Next Step bliver for øvrigt også forrygende morsomt og helt uforglemmeligt!