Torsdag d. 15. oktober havde Borups Højskole besøg af fast debattør på Politiken.dk Freja Dam i faget Ide & eksistens.

Se mig!

-Et debatoplæg om samfundets tiltagende narcissisme-epidemi

De sidste 3 årtier har vores samfund været ramt af en regulær narcissisme-epidemi, der forpester vores liv og sociale relationer. Det hele handler om mig, mig, mig – og hvis det endelig skulle handle om en anden, så skal vi nok få det drejet ind på os selv med et enkelt klik. Vi bliver skilt i hobetal, fordi parforholdet ikke var så rosenrødt som facebook havde fortalt os det ville være. Vi føder alt får få børn og får de få børn alt for sent, fordi det ikke passer ind i vores selvoptagede hverdag. Vi elsker at gøre resten af kloden opmærksomme på, når vi endelig tager fingeren ud af vores navle og donerer alt vores kluns til Lesbos. Hvorfor? Fordi det føder likes og anerkendelse – og nærer vores bekræftelsessyge sjæle. Noget er helt galt – kan I fortælle mig hvorfor? Det kan jeg.

Freja Dam

Posted
AuthorJesper Sønderaas