Lørdag d. 30 april havde eleverne arrangeret en stor støttefest for Trampolinhuset. Trampolinhuset er et medborgerhus for flygtninge, asylansøgere og andre medborgere. Huset er et sted hvor man kan få et pusterum fra asylcentrene, og indgå i et stærkt fællesskab, på kryds og tværs af kulturelle forhold. Huset er fyldt med forskellige aktiviteter, undervisning, og man kan få juridisk rådgivning, formålet er at bryde den sociale isolation og meningsløshed mange flygtninge og asylansøgere oplever. Trampolinhuset er desværre lukningstruede, og derfor satte eleverne sig for at gøre hvad de kunne for at rejse penge til huset. 

Det var en fantastisk eftermiddag med musik af Tobias Trier, Channe Nussbaum, The Brazierlight in the Window, Al Agami, Cobra Commander og Yo means No, oplæsning af digter Morten Reimar og forfatter Sigrun Gudbransdottir. Abdel Mahmoud Aziz kom også forbi og fortalte om sin nye bog 'Hvor taler du flot dansk!' og signerede bøger. Imellem indslagene var der loppemarked, lodtrækning og auktion med kunst og couture doneret af designere, kunstnere og butikker. OG så var der 1000 donuts! 



Læs mere om Trampolinhuset her:
http://www.trampolinehouse.dk/




 

Posted
AuthorJesper Sønderaas