Den litterære journalistik er i fokus på ny linje fra efteråret.

Til efteråret begynder første hold på den nyoprettede linje for Journalistik og Kreativ Skrivning, hvor Borups Højskole sætter fokus på litterær journalistik. Det sker i samarbejde med netmagasinet ATLAS, som står for undervisningen i faget verdenslitteratur, hvor eleverne læser alt i krydsfeltet mellem skønlitterære og dokumentariske tekster: fra Johannes V. Jensen til Karl Ove Knausgård, fra essays til autofiktion.

Samtidsmagasinet ATLAS blev grundlagt i 2010 og dækker i dag både samfund og kultur i essays, reportager og features. Herhjemme har ATLAS markeret sig som frontløber på den litterære journalistik med inspiration fra store amerikanske magasiner som The New Yorker og The Atlantic.

Underviser i faget bliver litteraturredaktør og skribent på ATLAS Elisabeth Skou Pedersen, der i foråret forsvarer sin ph.d. i litteraturhistorie og desuden har været redaktør for Litteraturmagasinet Standart i en årrække. Som journalist har hun bidraget til bl.a. Magasinet KBH, Information og Vagant.

Læs mere om linjen Journalistik og Kreativ Skrivning HER

Læs mere om ATLAS HER

 

 

Posted
AuthorSara Amrani