Instrumentalister og sangere fra DR Symfoniorkesteret, DR KoncertKoret og DR Vokalensemblet mødtes søndag d. 28 februar i salen på Borups Højskole, på tværs af ensemblerne, på frivillig basis, for at lege med den musik de ikke så ofte får dyrket i DR.

De præsenterede et varieret program indenfor den klassiske genre, og musikerne selv fortalte om værkerne og deres forhold til dem. 

Programmet så således ud:

Max Bruch: 8 pieces, Op.83 for Clarinet, Cello and Piano
Pedro Franco Lopez: Klarinet
Peet Morrison: Cello
Outi Seppänen: Klaver

Luigi Bassi: Fantasia on Motives from Verdi's Opera "Rigoletto"
Pedro Franco Lopez: Klarinet
Outi Seppänen: Klaver

Peet Morrison: String Quartet Nr. 1 (uropførelse)
1: In Motion
2: Waiting in Silence, for Silence
3: Far Flung, Expanding Contractions

Kreeta-Julia Heikkilä: Violin
Teresa Krahnert: Violin
Jakup Lützen: Bratsch
Peet Morrison: Cello

George Gershwin: Three Preludes
1. Allegro ben ritmato e deciso
2. Andante con moto
3. Agitato

Pedro Franco Lopez: Klarinet
Outi Seppänen: Klaver

Koncerterne er gratis for alle under 30 år samt for lærere på skolen. Normalpris kr 100,- 
/ kr 50,- hvis man er medlem af DR Symfoniorkesterets Venneforening.

Se fremtidige koncertdatoer m.m. på www.drkammermusik.dk

Hvis man kommer i god tid, serveres der kaffe/te i hallen inden koncerten (kr 10,-)

Posted
AuthorSara Amrani

Freden har sænket sig over vores dejlige gamle palæ, vi sang efterårsholdet ud ved en hel stribe fester op til jul. Nu glæder vi os til at byde forårsholdet velkomment den 10. januar. 

Tilstrømningen af danske elever er nu så stor, at vi godt allerede her i foråret kan optage endnu et par elever fra Norge, Sverige og de andre nordiske lande.

Posted
AuthorSara Amrani

Fire unge danske med indvandrerbaggrund (fra Congo, Somalia og Syrien) bliver elever på Borups i foråret 2016. Sportgoodsfonden har givet de fire legat til betaling for opholdet. Også til efteråret bliver der mulighed for legater. Hold øje med os på fb og web.

Posted
AuthorSara Amrani

Vores dygtige arkitekturunderviser Jacob Billesbølle, som til daglig arbejder hos Svendborg Architects har sammen med eleverne på Arkitektur arbejdet med at skabe et 1:1 rum på selve skolen. Det resulterede i denne flotte Satellit. 


Posted
AuthorJesper Sønderaas

Fredag d. 18 december afholdte Borups Højskoles Høstsemesterhold '15 'House of Performance'! 

Højskolen var tæt på at eksplodere af energi, da efterårsholdet 2015 præsenterede sang, dans, film, billedkunst, litteratur, vild (og vanvittig) vocal performance og masser af musik en skøn lang fredag aften og nat lige op til jul. 

HOP2.png
Posted
AuthorSara Amrani

Torsdag den 14. januar kl. 15 får vi et spændende besøg af teaterkompagniet C:NTACT i vores faste torsdagsprojekt ’Idé og eksistens’. 

Læs mere her.

C:NTACT
en inddragende forumteaterforestilling med fokus på trivsel, diskrimination, hadforbrydelser og mobning i hverdagen 

”Jeg føler mig fremmed i mit eget land!!” skriger Bella, der er ungarbejder i en stor landsdækkende butikskæde. Hendes kollega Farida har tørklæde på, og hendes anden kollega Johnny sender den ene sexistiske joke efter den anden over bordet. Men måske er Bella ikke selv helt hellig?

C:NTACT sætter fokus på trivsel, diskrimination, hadforbrydelser og mobning, når vi i samarbejde med Københavns Kommune tilbyder forumteater. Et hold af skuespillere spiller en lille scene, der ender i en uoverskuelig konflikt. Herfra  er det op til publikum i salen at finde løsninger på problemerne – og måske endda komme op og spille med på scenen. Efter forumteatervisningen afholder vi et dialogmøde, hvor deltagerne gruppevis samler op på temaerne.

Om C:NTACT:
C:NTACT er en social udviklingsfond. Deres mål er at skabe social forandring og gensidig forståelse og tolerance gennem professionelle, kunstneriske projekter baseret på den personlige selvfortælling. Det har de gjort siden 2004, og det er essentielt for C:NTACT at skabe levende, ligeværdige møder mellem mennesker med personlige oplevelser. C:NTACTs forumteaterevents er provokerende, inkluderende og ikke mindst underholdende. De taler ikke bare om problemerne – de viser dem og forsøger at løse dem sammen med publikum.

Gæster udefra er velkomne, efter først til mølle princippet. Hvis du er interesseret, send en e-mail til: sara@borups.dk 

Posted
AuthorSara Amrani

Borups biograf var ramme om en ’Idé & eksistens’ ud over det sædvanlige, da Lærke Hein viste hele Borups sin film om Palestine Marathon. Bevægende film, mange spørgsmål. Skal Borups løbe med en gang i fremtiden? Se traileren her
https://vimeo.com/107757831

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Fem fantastiske forelæsninger for fulde huse (og lidt til) er ved vejs ende. Mellemøstens historie er fortalt fra Lawrence of Arabia til Daesh. Marcus Rubin havde højt kvalificerede gæster hver eneste mandag, senest Nagieb Khaja, forfatter, dokumentarfilminstruktur, krigskorrespondent i Mellemøsten, især Syrien og Afghanistan.  Vi lovede en lille liste med anbefalinger til videre læsning. Kommer her – læs godt!

Olivier Roy: Globalized Islam.
David Fromkin: A Peace to end all peace
Tom Segev: One Palestine, complete
Avi Shlaim: The Iron Wall
Tom Friedman: From Beirut To Jerusalem
Simom Sebag Montefiori: Jerusalem – the biografi
Ryszard Kapuscinski: Shah of Shahs
Robert Fisk: Pity the Nation
Eugene Rogan: The Arabs Scott
Anderson: Lawrence in Arabia Azar
Nafisi: Reading Lolita in Teheran

Tegneserier:
Marjane Satrap: Persepolis
Guy Delisle: Jerusalem
Joe Sacco: Footnotes in Gaza

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Signe Waldorff Bonde er ny forretningsfører på Borups Højskole. Hun har baggrund både som professionel moderne danser og koreograf og som økonomi- og regnskabskyndig med uddannelse fra CBS. Signe var senest økonomi- og administrationschef i Københavns Madhus, og hun er medlem af bestyrelsen for Dansehallerne. Velkommen til vores dansende forretningsfører!

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Har du lyst til at komme en dag og prøve højskolelivet på Borups Højskole?
Du har mulighed for at komme ind og opleve en fredag på Borups Højskole, for at smage lidt til stemning, undervisning, studiekammerater og den lækre mad! Du kan vælge at komme ind hele eller noget af dagen. Der er undervisning om formiddagen kl. 9.00-12.30, frokost pause, og om eftermiddagen fra 13.30-15.30. Hvis du har lyst, er du også velkomme til at blive i huset lidt længere og være med til aftenens middag
kl. 19.00 sammen med eleverne og lærerne.

Du tilmelder dig på forhånd ved at sende en mail til borups@borups.dk med dit navn, hvilket af kurserne som du har lyst til at være med på, samt hvor meget af dagen du vil være med. Du kan vælge mellem kurserne;
My own boss/Maleri/Journalistik/Foto/Next Step music
Læs mere om kurserne her på siden.

Når du ankommer til skolen henvender du dig på kontoret hvor vi tager imod dig. 

Åben Fredag på Borups ligger i efteråret 2015 på følgende datoer:
23./30. oktober
13./20. november
4. december

Hvis du gerne vil besøge os, men ikke kan på nogen af disse dage, så finder vi ud af det alligevel.
Ring eller skriv til os, du er altid velkommen.

Posted
AuthorJesper Sønderaas

I samarbejde med Politiken kan du kommer til 5 spændende redaktionelle arrangementer

Billetsalg
Billetter kan købes på www.politikenbillet.dk 

Mellemøsten står i brand som aldrig før og sender millioner af flygtninge mod Europa. Hvordan er det end så galt? Forstå kriserne og konflikterne der præger vor tid bedre gennem fem arrangementer, der ser nærmere på Mellemøstens historie og nogle af de eventyrlige, diktatoriske og blodtørstige personer der har præget den det sidste århundrede og lagt kimen til nutidens blodige kaos. 

1. Kolonitiden og Storbritannien: 19 oktober
1910-20: Lawrence of Arabia. Med Lawrence og Winston Churchill som prisme fortælle om opløsningen af det Osmanniske imperium, den grynede arabiske nationalisme, kolonimagternes kyniske dobbeltspil, kampen på den arabiske halvø, zionismens tidlige år og hashemitterne, den kongeslægt som briterne indsatte i Jordan og Irak. Gæst: Jakob Skovgaard-Petersen

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Torsdag d. 15. oktober havde Borups Højskole besøg af fast debattør på Politiken.dk Freja Dam i faget Ide & eksistens.

Se mig!

-Et debatoplæg om samfundets tiltagende narcissisme-epidemi

De sidste 3 årtier har vores samfund været ramt af en regulær narcissisme-epidemi, der forpester vores liv og sociale relationer. Det hele handler om mig, mig, mig – og hvis det endelig skulle handle om en anden, så skal vi nok få det drejet ind på os selv med et enkelt klik. Vi bliver skilt i hobetal, fordi parforholdet ikke var så rosenrødt som facebook havde fortalt os det ville være. Vi føder alt får få børn og får de få børn alt for sent, fordi det ikke passer ind i vores selvoptagede hverdag. Vi elsker at gøre resten af kloden opmærksomme på, når vi endelig tager fingeren ud af vores navle og donerer alt vores kluns til Lesbos. Hvorfor? Fordi det føder likes og anerkendelse – og nærer vores bekræftelsessyge sjæle. Noget er helt galt – kan I fortælle mig hvorfor? Det kan jeg.

Freja Dam

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Borups Højskole slog traditionen tro dørene op på kulturnatten og bød velkommen til en aften med et overdådigt program. Skolens elever havde arrangeret aftenen under temaet “På vej”, og  fyldte huset med udstillinger, dans, lyrik, filmproduktioner, sang og musik.

Posted
AuthorJesper Sønderaas

Forstander Bjørn Bredal lancerede fredag den 25. september sin nye bog, ’Frankrig for alle’. Frankrigs ambassadør, Francois Zimeray, fortalte en stopfyldt sal om idéen Frankrig. Læs reportagen HER

Posted
AuthorJesper Sønderaas

A.P. Møller skolen i Sønderborg fik det fulde Borups-show, da højskolen optrådte for en stopfyldt aula med 300 gymnasieelever i højt humør fredag den 2. oktober. Og Borups Højskole fik en fantastisk tur ud af det med overnatning på den gæstfrie Højskole for Musik og Teater i Toftlund og fest med eleverne om aftenen. Vi nåede også at besøge Nolde-museet og Dybbøl Banke.


Posted
AuthorJesper Sønderaas

Torsdag d. 10. september, havde vi besøg af de to unge i vores fag Idé & eksistens, som det sidste halvandet år har opbygget en forlagsvirksomhed med selvskrevne bøger imange genrer af eksperimenterende litteratur og layout. De kalder sig Baggårdsbaronerne og optræder ikke med navn på deres bøger, de vil gerne promovere litteraturen frem for sig selv!

Deres aktiviteter omfatter foruden bøgerne små videofilm i alternativ stil og indhold, logo (også på T-shirts), plakater m.m., og i denne sommer en mobil stue otte forskellige steder i København, hvor der var læsestof, lænestole og kaffe til alle. Prisen på bøgerne er op til køberen, ligesom der var slagfærdighed, humor og historier fra det virkelige liv til Borups elever.

Find Baggaardsbaronernes Facebook-side her.

Posted
AuthorJeppe Lønow

Det nye teater-lærer-team på Borups Højskole introducerer eleverne for tre forskellige indgangsvinkler til skuespillerens arbejde. Undervisningen på Teater-linjen er derfor dette efterårssemester  delt op i tre moduler, der understøtter og bygger videre på hinanden – de sidste to moduler afsluttes med en visning. Første forløb er "Den skabende skuespiller" ved Piet Gitz-Johansen, dernæst "Den fysiske skuespiller" ved Lærke Schjærff Engelbrecht, og semestret afsluttes med "Karakter- og dialogarbejde" ved Ida Cæcilie Rasmussen.

Lærke Schjærff Engelbrecht siger om den fysiske skuespiller: "Det fysiodramatiske arbejde er for mig at se et kerneområde indenfor scenekunst. Jeg har en stærk kropslig tilgang til skuespilfaget, og min undervisning er derfor forankret i fysiodramatiske øvelser. Øvelserne er med til at skærpe nærvær, koncentration, koordination, samarbejde, kropslig styrke, udholdenhed og lydhørhed. Jeg arbejder parallet både med gruppe‐, par‐ og soloøvelser, og guider igennem kropsimprovisatoriske opgaver, der styrker kreativitet, tilstedeværelse og opmærksomhed i rum. Jeg ønsker med min undervisning at oparbejde en øget parathed og bevægelighed, såvel fysisk som mentalt, og at styrke elevernes forudsætninger for at udtrykke sig."

Posted
AuthorJeppe Lønow