Johan Borups Højskole

PRESSEMEDDELELSE | ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN NY FOLKEPROFESSOR

»Jeg glæder mig til at blive en del af et levende højskolemiljø i hjertet af København«.
Anne-Lise Marstrand.jpg

Den kendte forfatter og menneskerettighedsaktivist Anne Lise Marstrand-Jørgensen bliver ny folkeprofessor ved Johan Borups Højskole. Hun følger efter Adam Holm, som i 2017 var den første på posten.

”Vi er stolte og lykkelige over, at så stor en kunstner og så varm en aktivist nu får sin gang på Johan Borups Højskole”, siger forstander Bjørn Bredal.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen udtaler: ”Jeg glæder mig til at blive en del af et levende højskolemiljø i hjertet af København. Højskolerne er enestående og uundværlige: Der er ikke mange andre steder, hvor mennesker kan mødes på den måde for at blive klogere på sig selv og verden og tage del i et dannende fællesskab. Det ser jeg frem til at bidrage til.”

Der er tale om et honorært professorat på linje med universiteternes adjungerede professorer.
Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal i København har oprettet professoratet med det formål at bringe videnskabelig, kunstnerisk og politiskelitekultur i kontakt med den brede folkekultur og oplysning. I efteråret 2017 holdt Adam Holm tre folkelige forelæsninger, som trak fulde huse: Om ”Punk”, om ”Syrien” og om ”Europa”.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen tiltræder ved skolens generalforsamling til april. Hun holder i efteråret 2018 tre folkelige forelæsninger, hvis emner
annonceres senere.

Yderligere oplysninger hos forstander Bjørn Bredal, 33 12 34 45 /
Anne Lise Marstrand-Jørgensen 30 61 35 62