Illustration - velkommen på tegnefabrikken.
16.- 22. juli 2012
Vær illustrator for en uge!
Enhver illustrator har sin egen stil og fortolkning af en
historie. Tøm hjernen og tuschflasken, og vær med til at skabe
historier gennem illustration, fra socialrealisme til
eventyr.
Illustration er et vidtfavnende medie. Alverdens historier kan
omsættes til visuelle udtryk og bruges konkret i tryksager, aviser,
magasiner, på nettet og meget andet. Vi kaster os ud i genren og
afprøver dens forskellige muligheder og platforme, ud fra givne
temaer.
Du skal jonglere med fantasi, ideer og arbejde med analyse og
tekniske færdigheder.
Kurset er skræddersyet efter den enkeltes evner og personlige
vinkel. Kun én ting er på forhånd sikkert: bredden af illustrative
fortællinger bliver fascinerende.
På kurset får du lejlighed til at illustrere et broget repertoire
af dagligdags- historier og fortællinger fra fiktionens verden. Vi
skal brainstorme, improvisere og fordybe os i visuelle udtryk, og
arbejde med mindre øvelser til større illustrationsopgaver. Teknisk
er banen åben. Du vælger dine egne redskaber - tegning, collage,
maleri ¬ du vælger også, om du vil bruge din computer i
processen.
Du vil modtage undervisning i teori og teknik og få hjælp til at
finpudse og udvikle din egen stil. Du får metoder til at arbejde
med improvisation og idéudvikling, til hvordan man fortolker et
tema og redskaber til at tage den rigtige visuelle beslutning. Du
skal lære kunsten at sammensmelte ide, form og medie.
Kurset byder desuden på foredrag med eksempler og historier fra
illustrations- branchen, og der er mulighed for branchebesøg og
museumsbesøg.
Kurset er en koncentreret verden i illustration. Tegn som du vil,
mal som du tænker eller klip alting i stykker til en collage. Målet
er at lave sjove, sørgelige, mærkværdige, usandfærdige og
kunstfærdige illustrationer.
Lærer på kurset er illustrator Ib Kjeldsmark. Læs mere på www.ib-k.blogspot.com
I forbindelsen med afslutningen vil der være et foredrag for alle
kurserne på skolen. I skrivende stund undersøger vi mulighederne,
og navnet vil blive annonceret her på siden senere.
Kursusprisen er kr. 3.150,- og inkluderer undervisning og alle
måltider, serveret af skolens kvalitets-køkken.
Hele beløbet betales ved tilmeldingen. Se i øvrigt praktisk
info.