Dette kursus henvender sig til alle, som ønsker in-spiration, ny viden og nye oplevelser i deres liv. Kur-set henvender sig til alle aldersgrupper, men ikke mindst midaldrende og ældre medborgere vil finde temaer, som i særlig grad kan have mening og be-tydning for dem.
Vi har indbudt en række mennesker, som har noget spændende på hjerte, som de vil dele med os. Der-udover skal vi ud i byen og opleve vores hovedstad, ligesom vi skal en tur til det smukke Sydsjælland.
De fælles oplevelser og samværet med andre er og-så en vigtig del af kurset.
Denne sommers foredragsholdere er:
Vigga Bro & Erik Moseholm åbner kurset med deres fantastiske show med titlen” Livet går sin gang, og snart skal man jo dø.” Vigga Bro fortæller i dialog med Erik Moseholms bevægende spil på sin kontrabas.
Erik Lindsø er fhv. højskoleforstander og fhv. infor-mationschef i højskoleforeningen. Han er en særde-les morsom og ganske provokerende foredrags-holder. På kurset holder han foredrag om et aktuelt og brændende tema om kulturmøder. Titlen er ” En fremmed kommer til byen.”
John Engelbrecht er filosof og bor i Århus. Han er skeptisk over for vort materielle liv og den hast, med hvilken vi konsumerer og forbruger alt. Derfor har han stiftet en forening, hvis formål er lære mennesker ”at skynde sig langsomt”. Det er også titlen på hans overordentligt levende og morsomme foredrag.
Benthe Ploug er psykoterapeut og leder af en vel-renommeret uddannelse af psykoterapeuter. Hen-des foredrag er valgt som en direkte respons på et forslag fra flere deltagere på sidste års kursus. Man ville gerne høre bud på, hvorledes man kan forholde sig til tab af venner eller familiemedlemmer. Derfor hedder foredraget: ”Om at blive alene – udfordringer og muligheder.”
Dorte Futtrup er Danmarks store kvindelige for-tæller. Nogle kender hende fra radioen, hvor hun fortæller bibelske historier. Andre kender hende for hendes fortællinger om danske forfattere. På vores kursus fortæller hun om en stor kvindeskikkelse, nemlig Ingeborg Stuckenberg, der var gift med for-fatteren Viggo Stuckenberg. Det er gribende historie, som både er dramatisk og tragisk.
Torsdag tager vi på heldagsudflugt til Præstø. Her besøger vi Udby Kirke, hvor Grundtvigs far var præst, og Grundtvig selv i en periode hjælpepræst. Vi kigger også inden for i de nyrestaurerede Grundtvigs Min-destuer. Derefter kører vi til landets nyeste og største højskole, Idrætshøjskolen Bosei, som har en helt usædvanlig historie. Her spiser vi vores medbragte mad, hvorefter Niels H. Elberling viser rundt og for-tæller historien om bygningerne og højskolen. Derefter kører vi til centrum i Præstø, hvor der bliver lejlighed til at kigge på den smukke, gamle by med sine bindingsværkshuse og den spektakulære havn.
Tre eftermiddage arrangerer vi udflugter til fods i København. I skrivende stund er aftalerne ikke på plads, men vi forsøger at arrangere besøg i Klunke-stuerne, Domhuset og Frimurerlogen. Hvert sted modtager ca. 30 deltagere ad gangen, så grupperne skiftes på en sådan måde, at samtlige deltagere (på forskellige dage) får muligheder for at opleve alle tre udflugtsmål.
Endelig indlægger vi en hel formiddag, hvor vi synger fra Højskolesangbogen, og Borups Højskoles navn-kundige musiklærer, Lone Selmer, vil fortælle, hvilke sange der især har betydning for hende. Og disse synger vi så.
Ugens forløb:
Vi starter mandag d. 26. juli kl. 12.00 i skolens fest-sal. Her vil der være velkomst og praktiske oplys-ninger. Derefter indtager vi en lækker frokost og be-giver os i bus eller båd ud i København.
De øvrige dage starter vi kl. 10.00 med morgenmad. Derefter er der foredrag og debat frem til frokost. Om eftermiddagen er der enten udflugt eller endnu et foredrag.
Erfaringen viser, at der ikke er behov for aftenarran-gementer i stor stil. Derfor har vi kun afsat mandag og lørdag aften. Om lørdagen ruller køkkenet ud med den store festmiddag, og underholdningen leveres af kursisterne selv.
Kurset slutter søndag d. 1. August. Kl. 12.30 med frokost.
Praktiske oplysninger:
I god tid inden kursusstart vil du få tilsendt et detal-jeret kursusprogram, men du kan allerede nu regne med de overordnede rammer, som er beskrevet ovenfor.
Du skal lægge mærke til, at Borups Højskole har til huse i et smukt gammelt palæ fra 1748. Vi har derfor en helt enestående atmosfære – men desværre også mange trapper!
Kursusleder er Niels H. Elberling, fhv. højskole-forstander og fhv. redaktør af Højskolebladet. Desuden indgår musiklærer ved Borups Højskole Lone Selmer i ledelsesteamet.
Kursusprisen er 2.450 kr. og inkluderer alle måltider, transport og entréer.
