MALERI – EN UGE I FARVERNES VERDEN. 19.7.-25.7.

 Har du en glæde ved farver og en lyst til at bruge dem til at fortælle om det, der foregår i dig selv og i verden omkring dig, så er dette kursus noget for dig.

 Kurset henvender sig til alle med en appetit på farver og med et ønske om at dykke dybere ned i farvernes verden. Her er plads til både begynderen der gerne vil i gang, og til den øvede der mangler et frisk pust og ny inspiration. Det afgørende er, at du tænder på både at studere og at lege med farvernes virke-måder.

 På dette ugekursus er der tre temaer: Farverne, den kunstneriske praksis og den respons vi giver hinan-den.

Farverne

Farverne er hovedpersonen. Det er dem vi skal i clinch med. Hvordan indvirker de på hinanden? Hvordan bliver jeg i stand til at bruge dem mere nuanceret? Hvad er egentligt mit forhold til dem? Er jeg tilfreds med det jeg ser, eller ønsker jeg at befri en større farvekraft? Selv om man har malet før, kan det være meget gavnligt at vende tilbage til det ba-sale, for at hente saft og kraft til en videre udvikling. Vi skal arbejde med bundne og frie opgaver, der udfor-drer og udvikler deltagerens farvesans.

Den kunstneriske praksis

Hvad er det der gør, at vi nogen gange er inspireret til at male, og andre gange går helt i sort? Med ud-gangspunkt i dit og dine medkursisters arbejde, vil vi finde en række værktøjer, der når du kommer hjem, kan hjælpe dig videre med netop din kunstneriske proces.

Respons

Som kunstner er det vigtigt at kunne give slip og turde følge sin intuition, men det er også vigtigt at kunne sætte ord på det, du selv og andre har lavet. Det er spændende og lærerigt at følge andres udvikling. Derfor vil vi i løbet af ugen lave billed-gennemgange, hvor vi giver og modtager kritik fra hinanden, og bruger de store ressourcer vi i fælles-skab har. Derudover skal vi på museum for at nå bag om de kunsthistoriske kategorier, og for at nå frem til en mere personlig oplevelse af malerier.

Vi arbejder i skolens store flotte sal med godt ovenlys, hvor du har mulighed for at arbejde stort. En del af undervisningen vil foregå om aftenen. Her vil der desuden være mulighed for at følge foredrag fra skolens øvrige sommerkurser eller arbejde videre på egen hånd. Alle måltider bliver serveret af skolens kvalitetskøkken.

I forbindelse med at kurserne i maleri, foto og skrivekurset afsluttes søndag formiddag har vi inviteret Gravers Graversen. Gravers er professionel historiefortæller. Han bruger sit liv som udgangs-punkt for sine historier, som er underfundige, tragi-ske og frem for alt morsomme på en meget under-spillet måde. Han dyrker sammen med Henrik Strube og Carsten Islington en genre kaldet story-entertainment. I foråret 2009 havde de 5 udsolgte shows på "Pressen" i Politikens Hus."

Af praktiske årsager vil vi arbejde med akrylfarver – de tørrer hurtigere og er ikke så giftige – men da vi arbejder med de almene forhold i maleriet, vil det vi lærer også kunne bruges i forhold til oliemaleri, gouache, farvekridt etc. Materialer skal du selv sørge for, men for et mindre beløb (ca. 350 kr.) kan du gøre brug af skolens materialer såsom farver, pensler etc. Der ud over skal du selv medbringe det du vil male på. Du kan evt. bruge masonitplader. På skolen kan du købe dem billigt i to formater 60x70 cm eller 50x60 cm. Du kan desuden købe lærreder i 60x70 cm. Hvis du vil male på lærred i et andet format skal du selv medbringe det. Du vil inden start modtage et brev med flere detaljer om, hvad der er til rådighed på skolen, og hvad du selv skal medbringe.

Velkommen til en spændende uge i farvernes verden!

Kursusprisen inkluderer alle måltider. Kursusprisen er 2.650 kr.

Lærer og kursusleder er Bjørn Kirk – billedkunstner og lærer på Borups Højskole. Se hans hjemmeside på www.bjkirk.dk.