TEGNING

IMG_5354.JPG

Tegneundervisning fokuserer på arbejdet og udviklingen af egne tegninger og ens eget udtryk. Det er underordnet hvor dygtig man på forhånd er eller man føler man er til at tegne. Alle kan lære at tegne. Og når man lærer at tegne, bliver man bedre til at se. At tegne er at se.

Alle får tildelt en skitsebog som bliver fyldt med tegninger under forløbet. Vi kommer til at tegne croquis/nøgen model tegning ca. hver anden uge, selvportrætter, og går jævnligt på ekskursion til f.eks. museer for at tegne.

Følgende punkter er en overordnet ramme for forløbet og bliver med sikkerhed berørt, men undervisningen er fleksibel og giver også plads til elevernes ønsker.

A. Tegneundervisning – lær at tegne og se – ved at fokusere på at mellemrummet / luften omkring den form eller figur man tegner. Tegner man det man ser, og ikke blot symboler fra hukommelsen. Der vil være fokus på både stregtegning og lys og skygge.

B. Croquis tegning / nøgenmodel – ca. hver anden gang i 1-2 timer. Croquistegning er både en fantastisk ting i selv selv, men kan også bruges som inspirationskilde til egne tegninger og kompositioner.

C. Skitsebogen er både et sted vi gemmer ideer og tanker og et sted vi tegner hvad vi ser. Vi vil gå ture, tegne mennesker, arkitektur og også tegne frit fra fantasien. I skitsebogen er det vigtigste at lære at arbejde uhæmmet.

D. De forskellige dage vil vi afprøve tegning i både store og små formater og med forskellige redskaber som f.eks. blyant, blæk, kridt, vandfarve og kul.

E. Selvportræt.

F. Linoleumssnit.

G. Tegning med begge hænder simultant.

 

 

Underviseren

06_CarlKrull_Oscillator_Photo_©_Henrik_Haven.jpg

Carl Krull (1975) er uddannet fra Jan Matejko Academy of Fine Arts i Polen og San Carlos Academy of Fine Arts i Mexico, han bor og arbejder idag i København. Hans værker har været udstillet på bl.a. ARoS, Charlottenborg Kunsthal og V1 gallery i Danmark samt i bl.a. Paris, Tokyo og Chicago. Carl Krull anvender i sine seneste værker en seismografisk metode, hvor han igennem et hav af linjer skaber former, der som topografiske landkort bryder papirets 2-dimensionalitet. Den nærmest skulpturelle fremgangsmåde giver motiverne et præg, der minder om naturfænomener man finder i årringe i træer og drypstenshuler.