YUKO TAKADA KELLER

Prismatic

Prismatic

Yuko Takada Keller laver store Installationer af tusindvis af små, foldede papirfigurer. I filmen her kan du se nogle af dem. Processen tager omkring tre måneder, hvor Yuko arbejder koncentreret med at farve, klippe, folde og konstruere Installationerne. Hun har ikke noget særligt program til at visualisere Installationerne på forhånd, hvilket betyder at hun først ser resultatet af sit arbejde i det øjeblik Installationen sættes op på udstillingsstedet. Derfor er det nødvendigt at være fuldstændig nøjagtig undervejs, når de mange figurer monteres på fiskeline. Yukos arbejdsproces udviklede sig oprindeligt i den retning af praktiske årsager: da hun i sin tid begyndte at lave sin kunst havde hun hverken et stort værksted eller penge til dyre materialer. Ved at folde små papirfigurer, som hun senere satte sammen, kunne hun skabe stor kunst på lidt plads og i et forholdsvist billigt materiale. Samtidig kunne hun nemt sende dem fra et sted til et andet, hvis hun altså pakkede dem rigtigt. Installationen ved siden af, ”Prismatic”, har hun udstillet i 26 lande siden 1989.        

 

www.yukotakada.com